|
Løbe-afdelingen... ( og nej, det er ikke en slags fitness-center for grise)
Her kommer søerne ind når deres grise er blevet fravænnet.
De står i enkelt-båse som peger med forenden op imod en ornegang. Dér lukkes ornen ind når søerne skal løbes.
En so som er i brunst vil reagere på ornens lugt og stå stille og lade sig inseminere.
Selve løbningen foregår ved at man tage flaske med sæd som man monterer på et såkaldt kateter. Dette kateter indføres forsigtigt i soen - hvorefter sæden soen insemineres.
Når soen er løbet, hvilket den bliver 2-3 gange over et par dage, står hun så i stalden yderligere 3 uger, hvorefter man afprøver om hun viser brunst når ornen lukkes ind foran hende. Hvis hun ikke viser brunst igen efter 3 uger, formodes hun at være drægtig, og kan flyttes ind i drægtighedsstalden - sammen med de andre søer. Vi scanner dog for det meste vores søer for at være sikke på drægtighed, inden vi flytter dem.
Alle de søer der er løbet indenfor den samme periode farer på samme tid, og følges som regel ad rundt i stalden. Dette betyder også at når de flyttes ind i drægtighedsstalden er det de samme søer der går sammen som har stået ved siden af hinanden i både farestald og løbestald.
I løbeafdeling står vores orner også opstaldet. Hver orne har en stor sti alene, hvor han kan gå og nyde liver når han ikke lige skal levere sæd - eller gå og se lækker ud foran søerne. En ornes liv er egentlig meget "luksus-præget" i forhold til søernes.
Når en orne skal levere sæd, siger man at han skal "tappes". Det foregår ved at han springer på en buk, og derefter ejakulerer i et bæger hvor sæden opsamles, renses op, og fortyndes i de rette mængder, sådan at man kan bruge det til at inseminere søerne med.Det bliver kontrolleret i mikroskop at det er en ordentlig kvalitet,med mange levende sædceller osv,og derefter lagt på køl indtil det skal bruges.
En orne leverer en ret stor mængde sæd, op til 250 ml hver gang. Til sammenligning levere en mand 4-8 ml pr. gang.
Det tager lidt tid før ornen lærer det, men en god orne springer med det samme op på bukken når han kommer ind i den sti hvor den står.
I den ene anden af løbeafdelingen er der stoer til polte, det er unge hun-grise der endnu ikke har været drægtige. Disse får vi som unge, og har så opstaldet i karantænestalden indtil de er erklæret sygdomsfri, og kan komme ind i løbeafdelingen. De går i fælles-stier mellem ornerne
Ornerne har store lyse stier med udsigt til en masse dejlige damer, og når de skal levere sæd kommer de over i en anden sti og springer på en attrap. Det er lidt af et driver-liv at være orne.
Søerne står som regel i denne stald i ca 4 uger inden de flyttes videre.
 
 
 
|